Pressemeddelelse

17 hektar solcellepark i Bourg-en-Bresse

2min
17 hektar solcellepark i Bourg-en-bresse
Renault Trucks’ industriområde i Bourg-en-Bresse skal udstyres med en 17 hektar solcellepark

Bourg-en-Bresse får 17 hektar stor solcellepark

Vedvarende energi: Renault Trucks’ industriområde i Bourg-en-Bresse skal udstyres med en 17 hektar solcellepark

Renault Trucks fortsætter sin energiomstilling med et vidtrækkende projekt i samarbejde med TotalEnergies. Målet er at udstyre industriområdet Bourg-en-Bresse med solceller, der dækker et areal på 17 hektar. Dette projekt markerer et væsentligt skridt i overgangen til vedvarende energiproduktion, da dets elproduktion vil dække det tilsvarende forbrug af 17.500 indbyggere.

Renault Trucks og TotalEnergies er partnere i solcelleprojektet på Renault Trucks' industriområde i Bourg-en-Bresse (Auvergne-Rhône-Alpes).

Med en samlet effekt på over 22 megawatt fordelt på 17 hektar, er solcelleprojektet planlagt til at blive et af de største i Frankrig. Dets elproduktion vil dække det tilsvarende forbrug af 17.500 indbyggere, hvilket svarer til 43% af befolkningen i Bourg-en-Bresse.

En del af den energi, som solcellelerne producerer, vil blive brugt af fabrikken. Som følge heraf vil 30 % af elforbruget blive leveret af panelerne, hvilket giver den ekstra fordel for både medarbejdernes køretøjer og de lastbiler, der produceres på fabrikken. Dette solpanelprojekt, som er et af de mest omfattende i Frankrig, afspejler de to partneres fælles forpligtelse til at dekarbonisere deres aktiviteter.

Marin de Montbel, administrerende direktør for TotalEnergies Renouvelables France, udtaler: "Vi er ekstremt stolte af at støtte Renault Trucks i energiomstillingen. Gennem dette projekt viser vi vores evne til at udvikle teknisk komplekse værdiskabende projekter".

"Hos Renault Trucks er vi forpligtet til at dekarbonisere vores industri og bevare vores ressourcer", forklarer Karine Forien, Vice President Strategy & Sustainability hos Renault Trucks. "Vi bakker op om vores forpligtelser med håndgribelige handlinger, herunder elektrificeringen af vores køretøjsmodeller, som nedbringer CO2-emissioner ved brug, og dekarbonisering af vores egne lokationer. Energiomstillingen er kernen i vores strategi og dette solenergiprojekt er et godt eksempel."

Solcellerne skal tages i brug i 2026.

Set canonical URL
Off