Velkommen til Renault Trucks indhold
Pressemeddelelse
18 elektriske køretøjer til 13. distrikt i Paris
Elektromobilitet
Feb. 7 2023
18 elektriske køretøjer til 13. distrikt i Paris
SEPUR, en ekspert i affaldsindsamling og affaldshåndtering, har modtaget 18 Renault Trucks E-Tech D Wide til indsamling af husholdningsaffald i 13. distrikt i Paris. Disse fuldelektriske renovationsbiler kører allerede i gaderne i den franske hovedstad for at indsamle affald fra de 180.000 indbyggere i distriktet, uden CO2-udledning eller støjforurening.
For at opfylde målene for reduktion af CO2-aftryk og klimaændringer, der er fastsat i Paris-aftalen, bliver affaldet fra indbyggerne i Paris’ 13. distrikt nu indsamlet af fuldelektriske renaovationsbiler. Dette er et stort fremskridt fra kommunens side, når det gælder miljøpåvirkning og forbedring af livskvaliteten for dens beboere.
De 18 Renault Trucks E-Tech D Wide, der er opbygget af Semat, skal stå for ca. 100 indsamlinger om ugen, hvilket betyder, at 21 tons CO2-udledning kan spares ugentligt sammenlignet med indsamlinger udført med lastbiler, der kører på gas.
Sepur og Renault Trucks, to partnere der har forpligtet sig til at dekarbonisere transport
Sepur og Renault Trucks har forpligtet sig til at dekarbonisere transporten og de følger en ambitiøs politik for at reducere deres miljømæssige aftryk: "Det ligger i vores DNA at tilbyde lokale myndigheder den bedst mulige bæredygtige transport. Siden 2014 har vi ombygget vores flåde for at reducere vores udledning af drivhusgasser. Vi har sat os som mål at eliminere dieseldrevne køretøjer fra alle vores flåder fra 2025”, meddeler Sepur CEO, Youri Ivanov.
”Elektrisk mobilitet er hjørnestenen i Renault Trucks' strategi for fossilfri transport. Vi sigter mod, at 50 % af vores salg skal være elektrisk i 2030, og i 2040 vil alle de køretøjer, vi sælger, køre uden fossile brændstoffer", forklarer Bruno Blin, præsident for Renault Trucks. "Driften af disse 18 elektriske renovationsbiler markerer et vigtigt skridt i byens fremskridt mod ren og bæredygtig mobilitet. Vi er stolte af at spille en rolle i dette sammen med Sepur.”
Se video om affaldshåndtering med Renault Trucks D Wide i Paris HER Om Sepur Som førende kommunal affaldsindsamlingsvirksomhed i Frankrig har Sepur udført en public service-mission til gavn for vores miljø i 60 år. Denne mellemstore virksomhed er til stede i de fleste områder af affaldsværdikæden: kommunal affaldsindsamling i byområder og indsamling til industrielle aktører, sortering og nyttiggørelse af bioaffald og byrensning.
I 2020 indsamlede Sepur 1,7 millioner tons affald fra enkeltpersoner og virksomheder. I 2021 støttede Sepur næsten 1.300 kommuner i 25 afdelinger i Ile-de-France-regionen, til gavn for 10 millioner indbyggere. Med denne stærke lokale tilstedeværelse anvender Sepur sin ekspertise i nye storbyområder.
Om Renault Trucks Renault Trucks, der er fransk lastbilproducent, har leveret professionelle transportløsninger siden 1894, fra de lette erhvervskøretøjer til tunge trækkere. Renault Trucks tilbyder brændstofeffektive køretøjer og et komplet udvalg af 100 % elektriske lastbiler, med en øget levetid gennem en cirkulær økonomitilgang.
Renault Trucks er en del af Volvo-koncernen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørbiler samt industri- og marinemotorer. Koncernen leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Nøgletal: 9.450 medarbejdere på verdensplan 4 produktionssteder i Frankrig 1.400 salgs- og servicepunkter på verdensplan. 54.000 solgte køretøjer i 2021
For yderligere information:
Helle Hartvigsen Tlf. +45 41 39 32 16 helle.hartvigsen@renault-trucks.com