Velkommen til Renault Trucks indhold
Pressemeddelelse
Et nyt design og forbedret sikkerhed til Renault Trucks lastbiler
Oct. 13 2023
Et nyt design og forbedret sikkerhed til Renault Trucks’ lastbiler til kørsel i byen
Renault Trucks løfter nu sløret for de nye lastbiler til kørsel i byen. Det nye design henter sin inspiration fra både producentens lette erhvervskøretøjer (LCV) og Heavy-Duty serier. Ud over dette facelift er der tilføjet nyt sikkerhedsudstyr for at forbedre beskyttelsen af både chauffører og trafikanter.
Ændringer i det udvendige design
Renault Trucks' designteams har givet køretøjerne i D & D Wide-serien et ansigtsløft for at skabe en tydelig visuel forbindelse mellem de tunge køretøjer og de lette erhvervskøretøjer.
Med LED-forlygter fremhæves en ny C-formet signatur, lånt fra personbilindustrien, hvilket etablerer en direkte æstetisk forbindelse med erhvervskøretøjer. Renault Trucks D & D Wide anvender også designegenskaber, der er typiske for mærkets Heavy-Duty-serier, såsom et nyt øvre kølergitter og en "π"-form præget på fronten. På kølergrillen er der afsat ekstra plads til, at vognmanden kan fremvise sin egen visuelle identitet. På de elektriske versioner af Renault Trucks E-Tech D, D Wide & D Wide LEC skaber en fuldmalet front, inklusive kølergitteret, en markant visuel forskel. Sidst, men ikke mindst, bærer alle køretøjerne det nye logo.
Nye funktioner til at øge sikkerheden i bymiljøer
For effektivt at indsamle affald, distribuere varer eller udføre lettere bygge- og anlægsarbejde, opererer Renault Trucks D og D Wide, D Wide LEC og Renault Trucks D E-Tech ofte i tæt befolkede bycentrum, hvor pladsen til lastbiler bliver mere og mere knap. Med henblik på at reducere chaufførernes pres og øge sikkerheden for både chaufføren, lasten og sårbare trafikanter, har Renault Trucks udstyret bilerne med nye sikkerhedsfunktioner.
Håndtag og bakspejlenes position er blevet justeret for at forbedre udsynet, hvilket gør det lettere at køre i smalle gader. Radarer og kameraer, der er monteret rundt om køretøjet, giver information i realtid og advarer i henhold til behov, føreren, hvilket yderligere bidrager til en sikrere og lettere kørsel.
Derudover forbedrer disse funktioner, såsom automatisk dæktrykskontrol, vognbaneskifteadvarsel, vognbaneassistentssystemet og hastighedsalarmer, markant sikkerheden på vejen.
Herudover er lastbilerne udstyret med nye bakspejle for forbedret udsyn og sikker kørsel.
For yderligere information: Helle Hartvigsen Tlf. +45 41 39 32 16 Helle.Hartvigsen@renault-trucks.com