Pressemeddelelse

Pressemeddelelse: Renault Trucks elektrificerer sin interne logistik

2min
Intern logistik elektrificeres

Renault Trucks elektrificerer sin interne logistik

Renault Trucks fortsætter sine initiativer ved at elektrificere sine interne logistikstrømme. Første fase af dette projekt indebærer elektrificering af akseltransporten mellem fabrikkerne i Lyon og Bourg-en-Bresse. De 450.000 km, der køres årligt mellem de to produktionssteder, vil blive håndteret af Dupessey & Co og Transports Chazot ved brug af fem 44 t Renault Truck E-Tech T el-køretøjer.

Fem elektriske lastbiler, hver lastet med 22 tons udstyr, vil foretage to returrejser om dagen (360 km) for at levere aksler, der er fremstillet på Lyon-anlægget, til Bourg-en-Bresse fabrikken. Alt efter behov kan antallet af leverancer øges med op til syv lastbiler på vejene på en enkelt dag. Lastbilerne vil få behov for en mellemladning på 45-50 minutter en gang om dagen på Lyon-anlægget, hvor en ladestation er blevet oprettet til dette formål. 

Køretøjerne vil desuden blive opladt hver aften på de to transportørers depoter.  Denne elektrificering af logistikken vil gøre det muligt at køre 440.000 kilometer med elektriske køretøjer og spare 375 tons CO2 om året.

    Renault Trucks anvender samme løsninger, som tilbydes til kunderne

Renault Trucks ønsker at være et forbillede for aktører i branchen og sine kunder ved at anvende de løsninger, som kunderne, i deres egen drift.

Før elektrificeringen af ruterne mellem Lyon og Bourg-en-Bresse skulle projektet gennemgås for at undersøge om det var muligt i praksis. Til dette brugte Renault Trucks-teamet den samme software som der tilbydes til kunderne; Rækkevidde Simulatoren. 

Rækkevidde simulatoren beregner, hvor, hvornår og hvor længe opladningen er nødvendig, baseret på fire hovedparametre: anvendelse, belastning og udstyr, udendørstemperaturen samt topografien.

Når denne gennemgang er færdiggjort, etableres den nødvendige placering af ladefaciliteterne for at sikre optimal brug. Som resultat heraf er der blevet installeret to 360 KW terminaler (hver med 2 ladepunkter) på Saint-Priest anlægget for at håndtere mellemladningerne for de forskellige lastbiler, under optimale forhold.

"Vi har arbejdet længe og hårdt for at elektrificere denne første logistikrute, idet vi har valgt aksler mellem Lyon og Bourg-en-Bresse, fordi dette er et af symbolerne i Renault Trucks' forretning, med meget høje operationelle krav. Lanceringen af dette projekt er en yderligere fremvisning af vores ekspertise i at dekarbonisere mobiliteten," forklarer Bruno Blin, præsident for Renault Trucks. 

Hos Renault Trucks hjælper denne slags projekter os med at opbygge en ny transportmodel. Vores mål for 2030 er at elektrificere vores logistik i stor skala, med samtlige logistikruter mellem vores produktionssteder ved brug af elektriske køretøjer."

Om Renault Trucks

Renault Trucks, som producerer franske lastbiler, har siden 1894 leveret bæredygtige transportløsninger til erhvervskørsel, fra lette erhvervskøretøjer til tunge lastbiler. Med Renault Trucks engagement i overgangen til energirigtige køretøjer, tilbyder Renault Trucks køretøjer med kontrolleret brændstofforbrug og en komplet modelserie af 100 % elektriske lastbiler, hvis driftsperiode øges takket være en cirkulær tilgang.

Renault Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner samt industrielle og maritime motorer. Koncernen leverer desuden finansierings-  og serviceløsninger.

Nøgletal : 9.400 medarbejdere globalt 4 produktionssteder i Frankrig 1.500 salgs- og servicesteder 70.000 køretøjer er solgt i 2023

For yderligere information:  Helle Hartvigsen, Tlf.  +45 41 39 32 16, helle.hartvigsensnabelarenault-trucks.com 

Set canonical URL
Off