Velkommen til Renault Trucks indhold
Pressemeddelelse
Renault Trucks, Jumbo og SVZ tester elektrisk prototype ‘Oxygen’ til kørsel i byen
Jul. 8 2024
Renault Trucks fortsætter sit forsknings- og udviklingsarbejde med sin laboratorielastbil Oxygen. Efter en indledende testfase i Lyon og Paris, går producenten nu ind i en ny fase med en ny version af denne elektriske lastbil til bylogistik. Denne lastbil er opbygget med kølekasse, og er designet i samarbejde med supermarkedskæden Jumbo, SVZ.
Amsterdam, en modelby for bløde trafikanter, er det ideelle sted for Oxygen-projektet. Efter Paris og Lyon starter Renault Trucks derfor en ny testfase i den hollandske hovedstad.
Renault Trucks og partnerne har, med fokus på miljøpåvirkning, kombineret deres ekspertise for at udvikle en ny 26-tons elektrisk test-lastbil, der kan operere i hollandske miljøzoner.
I modsætning til den første testlastbil Geodis, vil denne test i en 6-måneders periode omfatte køleleverancer fra lageret til Jumbo-supermarked i hjertet af Amsterdam.
Wilko Maas, Fleet Manager hos Jumbo Supermarkeder udtaler: "Vi sigter mod at være CO2-neutrale inden 2030. Forsyning af butikker og levering af dagligvarer er vores daglige arbejde. Vi arbejder kontinuerligt på at minimere energiforbruget og reducere vores CO2-aftryk. Oxygen-pilotprojektet vil give os den nødvendige erfaring og forberede os til fremtiden."
Erwin Keizer, økonomidirektør hos SVZ, specialist i bytransportløsninger: "Med Oxygen-lastbilen arbejder vi mod nul-emissionstransport og skaber en sikrere måde at levere varer på."
Prototypen er bygget på Renault Trucks-fabrikken i Blainville-sur-Orne, den første europæiske fabrik, der startede serieproduktion af elektriske lastbiler i 2020.
Et køretøj tilpasset leverancer i byen
Oxygen, der er specielt designet til kørsel i byen, blev udviklet af Renault Trucks og 17 partnere.
For øget synlighed og sikkerhed har Oxygen en lav indstigning og stor forrude, der giver chaufføren et ekstra godt udsyn over trafikanter. Flere kameraer erstatter spejle for et 360° udsyn, med betydelige forbedringer bagude og muliggør overblik over fodgængere og udsatte trafikanter i blinde vinkler.
For at forbedre chaufførens komfort og sikkerhed er en skydedør installeret på passagersiden, hvilket nedbringer de risici, der kan være forbundet med at åbne en traditionel dør. Chaufføren kan gå ind og ud af køretøjet fra både højre og venstre side. Derudover er ind- og udstigning fra kabinen gjort lettere på grund af den lave indstigningshøjde.
For perfekt opbevaring af gods, er køretøjet udstyret med en kølekasse og er temperaturstyret.
Derudover, for at tilpasses byen og med fokus på chaufførens komfort og forbedring, er lastbilens ydre linjer og kabinens indre blevet redesignet.
Tekniske specifikationer
Totalvægt: 26 tons Chassis: 6x2 Dimensioner: 10 m (l) x 2.6 m (b) x 3.8 m (h) Akselafstand: 4600 mm Køleenhed integreret på chassis Batterikapacitet: 3 x 94 kW, i alt 282 kW Rækkevidde: 150 km, tilpasset SVZ’s daglige leverancer for Jumbo i Amsterdam
Om Jumbo Supermarkeder Jumbo er en familieejet virksomhed, som startede i 1921 som fødevaregrossist. Jumbo er nu den næststørste supermarkedskæde i Holland. Siden 2019 har Jumbo også været aktiv i Belgien med mere end 30 butikker.
Om SVZ SVZ er et transportfirma, der oprindeligt er en del af to familievirksomheder, begge med erfaring inden for transport. SVZ har en flåde på 1.100 trækkere, over 1.800 trailere og sættevogne, 100.000 m2 lagerplads og har et team på mere end 1.500 dedikerede medarbejdere.
Om Renault Trucks
Renault Trucks, som producerer franske lastbiler, har siden 1894 leveret transportløsninger til erhvervskørsel, fra lette erhvervskøretøjer til tunge lastbiler. Med Renault Trucks engagement i overgangen til energirigtige køretøjer, tilbyder Renault Trucks vare- og lastbiler med optimalt brændstofforbrug og en komplet modelserie af 100 % elektriske lastbiler, hvis driftsperiode øges grundet en cirkulær tilgang.
Renault Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner samt industrielle og maritime motorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger.
Nøgletal :
9.400 medarbejdere globalt
4 produktionssteder i Frankrig
1.500 salgs- og servicesteder
70.000 køretøjer er solgt i 2023
For yderligere information: Helle Hartvigsen
Telefon: +45 41 39 32 16
helle.hartvigsen@renault-trucks.com