Pressemeddelelse

Renault Trucks og GEODIS samarbejder om ny elektrisk lastbil

3min
GEOGIS og Renault Trucks samarbejder om ny el lastbil
Samarbejde om ny el lastbil

Renault Trucks og GEODIS samarbejder om udvikling af ny el lastbil

Renault Trucks og Geodis samarbejder om ny elektrisk lastbil

Renault Trucks og GEODIS kombinerer deres industri-, logistik- og ingeniørekspertise for at designe en elektrisk tung lastbil, der opfylder kravene til godstransport i bymidten.

Der sker ændringer i godstransport til bymidten, hvad enten det drejer sig om emissionslovgivning, begrænset adgang eller udbredelsen af mobilitetsformer (ladcykler, cykler, scootere osv.), der deler det offentlige rum.

Af hensyn til massificering  vil køretøjer med en vægt på over 3,5 tons anvendes til distribution i byen. Med et komplet udvalg af elektriske køretøjer fremstillet i Frankrig fra 3,1 til 26 tons, har Renault Trucks de seneste ti år arbejdet på at reducere det miljømæssige aftryk i byerne. GEODIS, hvis ambition er at reducere sine CO2-emissioner med 30 % inden 2030, har forpligtet sig til at levere CO2 frie leverancer til 37 byer i Frankrig inden 2023.

Gennem dette nye samarbejde har Renault Trucks og logistikpartneren taget skridtet videre og kombinerer deres know-how for at udvikle en splinterny 16-tons elektrisk bylastbil til en sammenlignelig pris (TCO) som for et dieselkøretøj, hvilket er en forudsætning for en udbredt anvendelse af alternative drivliner.

Marie-Christine Lombard, administrerende direktør for GEODIS, har udtalt: "Den miljømæssige situation kombineret med væksten i e-handel og implementeringen af lav-emissionszoner i de større franske byer betyder, at vi omgående er nødt til at øge dekarboniseringen af transport (dvs. markant reduktion og afvikling af CO2-udledninger). Dette er GEODIS's formål med at danne dette partnerskab med Renault Trucks. Vi ønsker hurtigt at give konkrete løsninger på bæredygtig logistik i byerne."

Bruno Blin, præsident for Renault Trucks, tilføjer: "Vi har bemærket, at lastbilers image er ved at ændre sig; endelig bliver de opfattet som et uundværligt værktøj. Formålet med projektet, hvor Renault Trucks arbejder sammen med GEODIS, er at designe en lastbil, der tilpasses miljøet i trafiktunge områder og endda i fodgængerzoner. Denne nye lastbil vil være designet til chaufførens arbejdskomfort og sikkerhed og til sikkerhed for beboere i byerne."

Oxygen - en lastbil tilpasset bymiljøer 

Takket være det samarbejde, der er udført fra designstadiet og fremefter, vil dette køretøj (projektnavn: Oxygen) gøre det muligt at integrere alle krav og funktioner til leverancer i bymidten: eliminering af gener såsom forurening og støj, og forbedring af aktiv og passiv sikkerhed for bedre at kunne styre sameksistens med alle trafikanter (fodgængere og personer, der bruger bløde transportformer).

I de tidlige faser af arbejdet blev følgende fokusområder identificeret:

• Forbedret sikkerhed for chaufføren og omgivelserne takket være et sænket førerhus, der giver chaufføren et fremragende udsyn for optimal beskyttelse af trafikanterne; en stor forrude og flere kameraer i stedet for bakspejle, der giver et 360° udsyn; en sideskydedør på passagersiden, der begrænser dørens åbningsvinkel.

• Større komfort for chaufføren, som vil være i stand til at komme ud af lastbilen i både venstre og højre side. Det bliver lettere at komme ind og ud af lastbilen med en meget lavere adgangshøjde end på en standard varebil.

• Optimal ergonomi og lettere adgang til lastrummet. For at opnå dette er et partnerskab med en opbygger under overvejelse med henblik på at forbedre lastning/losning i bymiljøer.

• Opkoblede værktøjer, der gør det muligt for chauffører at optimere deres leveringsopgaver og deres ruter.

• For at sikre, at dette køretøj passer perfekt ind i bymiljøet og med henblik på at øge både komforten og chaufførens ønsker, har Renault Trucks designere fuldstændig re-designet både udvendige linjer på lastbilen og interiøret.

Prototypen er planlagt til levering i slutningen af 2022. Den vil blive produceret på Renault Trucks' anlæg i Blainville-sur-Orne, Frankrig, den første europæiske fabrik der har produceret serieproducerede elektriske lastbiler siden 2020.

Lastbilen vil blive testet i Paris i 2023. Denne test under virkelige forhold vil blive efterfulgt af en tilpasningsfase af køretøjet, der inkluderer feedback fra chauffører, der omfatter brugskomfort, praktiske funktioner, opladning osv., og derefter en undersøgelse for at optimere de samlede ejeromkostninger.

Om GEODIS

GEODIS er en global leverandør af forsyningskæder, der er anerkendt for sit engagement i at hjælpe kunder med at overvinde deres logistiske begrænsninger. GEODIS' vækstfokuserede tilbud (Supply Chain Optimering, Fragt, Kontrakter, Logistik, Distribution & Ekspres og Transport), kombineret med virksomhedens rækkevidde takket være et globalt netværk, der spænder over næsten 170 lande, afspejles af dets topplacering: nr. 1 i Frankrig og nr. 7 på verdensplan. I 2021 beskæftigede GEODIS over 46.000 mennesker globalt og genererede €10,9 milliarder i omsætning. www.geodis.com

Om Renault Trucks 

På baggrund af mere end et århundredes fransk lastbil know-how, tilbyder Renault Trucks en bred vifte af services og køretøjer (fra 3,1 til 120 T), til lokal og regional distribution, anlægsbranchen og langdistancekørsler. Renault Trucks køretøjer er robuste og pålidelige med lavt brændstofforbrug, der gør det muligt at levere høj produktivitet og minimere driftsomkostningerne. Renault Trucks sælger og servicerer sine lastbiler via forhandlernetværk bestående af over 1.500 servicepunkter. Design og produktion af Renault Trucks-køretøjer samt fremstilling af de fleste komponenter udføres i Frankrig France.

Renault Trucks er en del af Volvo-koncernen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner samt marine- og industrimotorer. Koncernen tilbyder også komplette løsninger til finansiering og service. Volvo-koncernen, der beskæftiger omkring 95.000 mennesker, har produktionsfaciliteter i 19 lande og sælger sine produkter på mere end 190 markeder. I 2021 udgjorde Volvo-koncernens nettoomsætning ca. 372 mia. SEK. (34 mia. EUR). Volvo-koncernen er et aktieselskab med hovedkontor i Göteborg, Sverige. Volvo-aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.

Set canonical URL
Off