Pressemeddelelse

Renault Trucks planlægger opførelse af nyt logistikcenter

Grøn energi

Renault Trucks distributionscenter i Lyon
Nyt center i Saint-Priest i Lyon

Renault Trucks planlægger nyt logistikcenter

Renault Trucks planlægger opførelsen af en ny bygning med positiv energi på deres eget område i Saint-Priest i Lyon. Den vil dække 46.000 m2 og repræsentere en investering på 132 millioner Euro. Bygningen, som forventes at åbne i 2028, vil huse mærkets globale distributionscenter for reservedele.

Renault Trucks afslører nu planerne om at opføre et nyt globalt reservedels-distributionscenter på deres historiske site i Saint-Priest, i udkanten af Lyon, som skal erstatte ældre faciliteter. Ved at investere i alt 132 millioner Euro på opførelsen af dette nye topmoderne logistikcenter, viser den franske producent og Volvo Group deres engagement i bæredygtighed af produktionsressourcer og bekræfter Renault Trucks' stærke lokale tilknytning til Lyon-området.

Strategisk ændring af lokation og optimering af aktiviteter

Da distributionscentrets århundredegamle bygning i Vénissieux ikke længere passede til de miljømæssige og operationelle krav til logistikaktiviteterne, undersøgte Renault Trucks forskellige muligheder, herunder overførsel ved en anden lokation. Til sidst valgte producenten at flytte logistikcentret til Saint-Priest, hvor deres akselproduktions-anlæg i øjeblikket er placeret. Desuden forberedes dette anlæg til at flytte til det nærliggende Vénissieux, tæt på motorfabrikken. 

I løbet af de næste tre år vil der blive udført et større arbejde for at omlokalisere logistikcentret til lokationen for det gamle anlæg, hvilket først kræver nedrivning af den eksisterende bygning samt jordrensning. Rehabiliteringen af dette industrielle site vil overholde princippet om nul jordforurening.

Bygningen, som skal huse næsten 500 medarbejdere, vil omfatte et fleksibelt, skalérbart lager på 46.000 m², der integrerer standardopbevaring, et fuldautomatisk område dedikeret til mindre dele og et område reserveret til batteriopbevaring.

Det fremtidige distributionscenter er designet til at opfylde de strengeste sikkerhedsstandarder, herunder fuldstændig adskillelse af fodgængere, lastbiler og andre køretøjer. Der vil også være fokus på at forbedre ergonomien og arbejdskomforten for medarbejderne, herunder robotisering af visse arbejdsgange og optimering af opbevaringsplads. De nye procedurer vil blive designet i tæt samarbejde med medarbejderne.

Sidst, men ikke mindst, vil et kontorområde på 4.000 m² fremme samarbejdet og sikre operationel effektivitet.

En fossilfri, positiv-energi bygning

Dette projekt, som illustrerer Renault Trucks' engagement i at dekarbonisere aktiviteter, markerer et skridt fremad i overgangen til produktion af vedvarende energi.

Det nye distributionscenter er designet til at være en positiv-energi bygning. Med solcellepaneler på hele taget vil den producere vedvarende elektricitet til at dække mere end egne behov (inklusiv opvarmning af bygningen, gaffeltrucks og opladning af elektriske køretøjer), men også behovene hos nærliggende bygninger. Alle bygningens faciliteter vil være 100% fri for fossile brændstoffer og anvende denne vedvarende elektricitet.

Renault Trucks har også forpligtet sig til at gøre stedet grønt ved at plante 400 træer, hvilket hjælper med at forbedre biodiversiteten og livskvaliteten på arbejdspladsen.

Projektplan 

  • 2024: Indsendelse af ansøgning om byggetilladelse
  • 2025: Overførsel af akselproduktionsanlægget til Vénissieux, hvilket 
  • muliggør nedrivning af den eksisterende bygning samt jordrensning
  • 2026: Byggeopstart
  • Slut 2027: Installation af udstyr
  • Start 2028: Overførsel af aktivitet fase for fase
  • Midten af 2028: Det nye distributionscenter er fuldt operationelt

Om Renault Trucks 

Renault Trucks, der er fransk lastbilproducent, har leveret professionelle transportløsninger siden 1894, fra elektriske ladcykler og lette erhvervskøretøjer til tunge trækkere. Renault Trucks har forpligtet sig til energiomstilling og tilbyder brændstofeffektive køretøjer og et komplet udvalg af 100 % elektriske lastbiler, med en øget levetid gennem en cirkulær økonomitilgang.

Renault Trucks er en del af Volvo-koncernen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørudstyr samt industri- og marinemotorer. Koncernen leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Nøgletal 9.450 medarbejdere på verdensplan 4 produktiponssteder i Frankrig 1.400 salgs- og servicepunkter på verdensplan. 59.000 solgte køretøjer i 2022

For yderligere information:

Helle Hartvigsen

Tlf. +45 41 39 32 16

helle.hartvigsen@renault-trucks.com 

Set canonical URL
Off