Velkommen til Renault Trucks indhold
Pressemeddelelse
Renault Trucks TCK 2024
Jun. 26 2023
Renault Trucks digitaliserer førerhusinteriøret og forstærker sikkerhedsfunktionerne på sin heavy-duty serie
Med fokus på chaufførens komfort og sikkerhed har Renault Trucks foretaget store forbedringer af sine tunge køretøjer Renault Trucks T, T High, C & K. Kabineinteriøret er blevet optimeret for at kombinere komfort og ergonomi. Herudover er lastbilerne udstyret med avanceret førerassistance-teknologi for at forbedre sikkerheden på vejene. Disse funktioner vil også være tilgængelige på de fuldelektriske Renault Trucks E-Tech T & C-modeller.
Med en kontinuerlig forbedring af sine køretøjer, tilbyder Renault Trucks chauffører et sikrere, mere funktionelt og komfortabelt arbejdsmiljø. Til dette formål udstyrer producenten sin heavy-duty serie Renault Trucks T, T High, C & K med nye sikkerhedsfunktioner og redesigner førerhusophænget for endnu større komfort, både under kørslen og i pauser. Denne teknologi vil også være tilgængelig på Renault Trucks E-Tech T & C, som netop er blevet lanceret på markedet.
Optimeret kørsel og førerhuskomfort
I kabinen er udstyret optimeret til at give chaufførerne et mere behageligt miljø, der kombinerer ergonomi, komfort ombord og produktivitet. Instrumentbrættet har et nyt 12-tommer justerbart digitalt hoveddisplay, suppleret med en sekundær multifunktionstouchskærm med en intuitiv Android Auto-grænseflade for hurtig adgang til applikationer. Chauffører kan fra rattet betjene hoveddisplayet og de sekundære skærmfunktioner, inklusive telefonopkald og musikstyring. For at gøre kørslen nemmere viser skærmen også navigationshjælpemidler og kameravisninger. Bilerne kan desuden udstyres med en induktionstelefonoplader.
For optimal kørekomfort tilbydes der læderrat, mens sæderne og instrumentbrættet på Renault Trucks T, T High, C & K kan tilpasses med tekstil og/eller læder, og Classic eller Compact, i koksgrå eller sort og rød til instrumentbrættet. Renault Trucks E-Tech T & C el-modeller har et karakteristisk blåt og rødt finish.
Renault Trucks T, T High, C & K og Renault Trucks E-Tech T & C er udstyret med en multijusterbar ratstamme. Det betyder, at chauffører kan indtage den kørestilling, der passer dem bedst i forhold til deres personlige præferencer. Ratstammen kan justeres ved hjælp af fodbetjening, der justerer både position og hældning af rattet. Præcision og sikkerhed er garanteret gennem justering med begge hænder på rattet og øjeblikkelig låsning.
Avanceret chaufførassistanceteknologi
Renault Trucks 2024 heavy-duty modelserien indeholder det nyeste inden for førerassistanceteknologi og de mest effektive nødbremsesystemer for at øge sikkerheden for chauffører, deres last og andre trafikanter.
Renault Trucks har monteret radarer og kameraer rundt om i køretøjet, hvilket øger chaufførens synsfelt. Disse enheder er med til at sikre trafikanternes sikkerhed, forenkle manøvrer og reducere risikoen for ulykker. Som ekstraudstyr kan der tilføjes op til fem kameraer til at overvåge køretøjets område f.eks sammenkobling af trailer.
Chauffører informeres automatisk om dæktryksniveauer på lastbilen og traileren og advares i tilfælde af uregelmæssigheder, så der undgås for højt brændstofforbrug eller punkteringer. Køretøjerne har et hastighedsalarmsystem (ISA), med et kamera, der registrerer hastighedsgrænsen og advarer, hvis den overskrides, og forebygger dermed ulykker og bøder.
For maksimal sikkerhed kan Renault Trucks T, T High, C & K monteres med en førerairbag kombineret med en selestrammer (standard på Renault Trucks E-Tech T & C).
For at reducere brændstofforbruget og CO2-emissionerne, kan køretøjerne desuden udstyres med Optivision Map systemet, som overfører topografiske data til kørecomputeren under kørslen, og dermed optimerer gearskiftestrategierne. Check- og Map-modulerne i Optifleet flådestyringssoftware er også inkluderet, for at kontrollere og optimere kørestilen og planlægge kørslen endnu mere effektivt. Denne funktion er tilgængelig som standard på Renault Trucks E-Tech T & C.
Om Renault Trucks
Renault Trucks, der er fransk lastbilproducent, har leveret professionelle transportløsninger siden 1894, fra elektriske ladcykler og lette erhvervskøretøjer til tunge trækkere. Renault Trucks har forpligtet sig til energiomstilling og tilbyder brændstofeffektive køretøjer og et komplet udvalg af 100 % elektriske lastbiler, med en øget levetid gennem en cirkulær økonomitilgang.
For yderligere informationer
Kontakt Helle Hartvigsen e-mail: helle.hartvigsen@rneault-trucks.com