Velkommen til Renault Trucks indhold
Pressemeddelelse
Pressemeddelelse: Renault Trucks udvikler modelprogrammet af el lastbiler
Elektromobilitet
Sep. 27 2021
Renault Trucks udvikler modelprogrammet af el lastbiler
Renault Trucks udvikler sit modelprogram for at tilpasse sig den brede vifte af køretøjer til distribution i byerne for at opfylde behovene for de kunder, der har valgt elektriske køretøjer. En 19-ton D Wide Z.E. er tilføjet til de nuværende 16- og 26-ton Renault Trucks D Z.E. og D Wide Z.E. modeller. Disse modeller har været produceret siden 2020. Renault Trucks tilbyder også et bredere udvalg af akselafstande og speciel tilslutning for kølemaskine.
Renault Trucks udvider sit modelprogram af elektriske køretøjer for at imødekomme de mange forskellige krav til bydistribution. Serieproduktionen af en 19-ton Renault Trucks D Wide Z.E. starter produktion på fabrikken i Blainville-sur-Orne (Calvados), hvor 16-ton D Z.E. og 26-ton D Wide Z.E. produceres.
19-ton Renault Trucks D Wide Z.E. er udstyret med et to-akslet chassis til forbedret manøvredygtighed, og er det ideelle køretøj til temperaturstyret distribution med optimeret nyttelast.
Derudover har Renault Trucks designet et nyt system til at øge energieffektiviteten for helelektriske lastbiler udstyret med kølekasse. Renault Trucks D og D Wide Z.E. 16, 19 og 26 ton lastbiler fås nu med speciel tilslutning for kølemaskine, som leverer den nødvendige energi til kølesystemet direkte fra køretøjets 600 V traktionsbatterier.
For at forbedre manøvredygtigheden, har Renault Trucks desuden udvidet programmet af tilgængelige akselafstande for D og D Wide Z.E. fra 3900 mm til 6800 mm, hvilket gør det muligt at dække flere applikationer og behov, især ved optimering af vægtfordelingen.
Som en del af strategien inden for bæredygtig transport har Renault Trucks siden 2020 markedsført det bredeste helelektriske sortiment på markedet. Disse lastbiler forbedrer luftkvaliteten og udsender hverken CO2 eller NOx (nitrogenoxid), når de er i brug.
Da Renault Trucks' elektriske lastbiler opfylder behovet i bilindustrien i forbindelse med energi- og bæredygtighed, har CORAM (French Steering Committee for Automobile and Mobility Research) tildelt Renault Trucks tilskud til udviklingen af 19-ton Renault Trucks D Wide ZE og yderligere akselafstande.
Tekniske egenskaber for Renault Trucks D og D Wide Z.E
Renault Trucks D Wide Z.E.
• Totalvægt på 19 eller 26 tons.
• Tilgængelige akselafstande: 3.900 mm, 4.100 mm, 4.300 mm, 4.500 mm, 4.750 mm, 5.250 mm, 5.000 mm, 5.250 mm, 5.500 mm, 5.800 mm, 6.100 mm og 6.800 m
• To elektriske motorer med en samlet effekt på 370 kW (kontinuerlig effekt på 260 kW)
• Maksimalt drejningsmoment for elektriske motorer: 850 Nm
• Maksimalt akselmoment: 28 kNm.
• To-trins gearkasse
• Energilagring: lithium-ion-batterier, 200 kWh og 265 kWh.
• Rækkevidde: fra 100 km til affaldsindsamling, op til 180 km til distribution.
Renault Trucks D Z.E.
• Totalvægt på 16 tons
• Tilgængelige akselafstande: 4400 mm og 5300 mm
• Elmotor med 185 kW effekt (kontinuerlig effekt på 130 kW)
• Elmotors maksimale drejningsmoment: 425 Nm.
• Maksimalt akselmoment: 16 kNm
• To-trins gearkasse
• Energilagring: 200 og 265 kWh lithium-ion batterier
• Rækkevidde: op til 400 km
Læs mere om D Wide ZE serien HER
Om Renault Trucks
På baggrund af mere end et århundredes fransk lastbil know-how, tilbyder Renault Trucks en bred vifte af services og køretøjer (fra 2,8 til 120 T), til lokal og regional distribution, anlægsbranchen og langdistancekørsler. Renault Trucks køretøjer er robuste og pålidelige med
lavt brændstofforbrug, der gør det muligt at levere høj produktivitet og minimere driftsomkostningerne.
Renault Trucks sælger og servicerer sine lastbiler via forhandlernetværk bestående af over 1.500 servicepunkter. Design og produktion af Renault Trucks-køretøjer samt fremstilling af de fleste komponenter udføres i Frankrig. Renault Trucks er en del af Volvo-koncernen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner samt marine- og industrimotorer.
Koncernen tilbyder også komplette løsninger til finansiering og service. Volvo-koncernen, der beskæftiger omkring 105.000 mennesker, har produktionsfaciliteter i 18 lande og sælger sine produkter på mere end 190 markeder. I 2020 udgjorde Volvo-koncernens nettoomsætning ca. 338,4 mia. sek. (33,4 mia. EUR). Volvo-koncernen er et aktieselskab med hovedkontor i Göteborg, Sverige. Volvo-aktier er noteret på Nasdaq Stockholm.
For yderligere information:
Kontakt Helle Hartvigsen tlf. +45 41393216 Helle.hartvigsen@renault-trucks.com